Hvilken stil er du til – klassisk eller den nyeste hårtrend indenfor frisure?

Der er mange, som går igennem livet med mere eller mindre den samme frisure hele livet – både som voksen og som barn. Og det er der bestemt ikke noget galt i, for måske er det lige netop den længde hår eller hårfarve, som er helt rigtig til dig. Men nogle gange kræver hver sin alder hver sin frisure. Men det er ikke bare lige så nemt at træffe en beslutning om, hvordan dit hår skal klippes eller farves næste gang du tropper op hos din frisør.

Heldigvis kan de fleste frisører hurtigt se hvad der klæder din ansigtsform bedst, og hvilken hårfarve, der vil klæde din teint godt. Så tag en faglig snak med din lokale frisør, og bliv i fælleskab enige om, hvad der skal til, for at give dig et løft i den rigtige retning, når det gælder frisure.

Nogle hælder til de klassiske frisurer, som for eksempel en klædelig page eller det lange glatte hår. Andre går efter et mere hipt look, med skråt klippet pandehår og en pangfarve, som måske kunne være en knaldrød eller pink. Hvis du ikke er bange for at skille dig ud fra menneskemængden, så kan du lade dit hår farve i en helt speciel farve, og på den måde slå dit image fast i gadebilledet.

Krøller eller ej – er du klar til permanente krøller?

Nogle bliver født med glat hår andre med et hoved fyldt med flotte krøller. Og som med så meget andet, så ønsker vi os tit det, som de andre har. Så er det jo godt, at når det gælder frisure, så kan man som regel betale sig fra, at få lige netop det look, som man går og sukker efter.

En flot permanent, kan være lige det, du har søgt for at kunne lave flotte håropsætninger eller fletninger, som kræver, at håret har lidt ekstra fylde og hold. Og netop krøller er gode til at holde styr på lokkerne, hvis man gerne vil have håret sat op. Krøller giver et naturligt look, og de permanente krøller holder også længe, så du kan spare en del klipninger, hvis du vælger at få lavet store, bløde og naturligtudseende krøller.

Pagehår – hvad kendetegner en rigtig page?

Den klassiske page er en glathårsfrisure, med en lige klipning i skulder eller nakkelængde, og uden pandehår. Det er dog mere og mere almindeligt, at man får klippet en page med pandehår. Det giver kant og et markant udseende. Definitionen på pagehår er en frisrure, som er læsthængende og hvor håret – som oftest glat hår, er klippet i en ens længde i siderne samt i nakken.

Er det en page med pandehår, er dette klippet  vandret over øjenbrynene. Pagefrisuren stammer fra middelalderen og fik sin renæssance tilbage i 1800-tallet. Navnet pagehår stammer fra riddertiden. Du kan få inspiration til din næste page, ved at se film, reklamer eller magasiner, for der er rigtig mange der har en page frisure, og du finder let eksempler som du kan vise til din frisør, og dermed få præcis den frisure du ønsker.

Hårmoden skifter fra år til år – præcis som tøjmoden

Hvis du vil være helt med på moden, så skal du også være helt med på hårmoden. Hvert år introducerer frisørbranchen mange nye tendenser og den frisure, der var med helt fremme sidste år, er pludselig blevet ”så meget sidste år” i år. Så hvis du vil være helt fremme i skoen hvad angår hårmode, så skal du følge tæt med i de store modeblade og på nettet. Her kan du finde inspiration til din nye stil.

Det ene år kan det være helt vildt trendy at have meget kort pandehår eller lange bløde krøller, og det næste år er langt hår total ”yesterday” og nu er det det ultrakorte hår, som styrer. Hvis du går mere op i at det skal være nemt at stå op om morgenen og sætte din frisure, så kan du vælge en kort glat frisure eller det lange hår, som hurtigt kan sættes op i en hestehale og som måske ikke kræver en hårvask hver eneste dag. 

Find den frisure, som passer bedst til netop dig

Det er vigtigt, at den frisure du vælger passer til dig og din stil, så du kan føle dig komfortabel og veltilpas. Man skal ikke forsøge sig med en korthår frisure, hvis ikke det er det man føler sig godt tilpas med, og lad også være med at vælge en hårfarve, som ligger alt for langt væk fra din egen. På den måde opnår du et resultat, som virker naturligt og som du selv kan være rigtig godt tilfreds med.

Er du i tvivl om, hvilken frisure, der passer til dig og ikke mindst din stil og alder, så spørg din frisør til råds. De fleste frisører er helt up-to-date hvad angår hårmode og tendenser, og kan uden tvivl hjælpe dig til at træffe den rigtige beslutning om valg af frisure. Det kan sagtens være, at din frisør, kan give dig det skub der skal til, for at gå fra langt glat hår til en smart og trendy korthårfrisure, som passer perfekt til sol og sommer. Så stol trygt på din frisør, når du skal kaste dig ud i noget nyt og anderledes. Du kan være ret sikker på, at du bliver tilfreds med resultatet.